Denne hjemmeside benytter cookies Okay, jeg forstår
All Sports United

Kundeservice

Nordens største forhandler af sportsudstyr

Levering

- Hurtig levering

Vi tilbyder hurtig levering på blot 1-4 dage i hele landet. Fri fragt ved køb af vare for over 599,-* Undtaget herfor er dog bestillingsvarer, cykler og ski.

Læs mere

Betaling

- Sikker betaling

Del din betaling op på mellem 3-36 måneder, betal på faktura eller betal straks online via Visa/Visa Electron, Maestro eller Mastercard. Valget er dit!

Læs mere

Bytte & retur

- 365 dage

Vi tilbyder 365 dages penge tilbage garanti, fra den dato, du har bestilt din vare, og gratis retur samt ombytning. Det skal være nemt at handle hos os!

Læs mere

Tilmeld dig

- De seneste nyheder

Som abonnent forkæler vi dig med eksklusive tilbud, sæson nyheder og vores bedste tips & tricks! Du deltager samtidig alle vores konkurrencer!

Registrer dig

Guide /

Vælg de rigtige vandrestøvler og vandresko – materialer, størrelser og pleje

Bedste vandresko og vandrestøvler til stavgang, vandreture og gåture

 

Det er både afslappende og meditativt at vandre i naturen, med friske vindpust og fuglekvidder. Men tankerne kan selv begynde at vandre, når dine vandresko gnaver og begynder at gøre dine fødder unødvendige trætte. Har du valgt det rette fodtøj?

 

At vælge den rigtige sko til nye natureventyr kan være forvirrende, med det store sortiment der er på markedet, men det behøver ikke at være så vanskeligt, hvis du ved hvad du er ude efter. Før du går til værks med at købe dig et nyt par vandresko, til lange vandreture i de norske fjelde eller i de dyrerige danske skove, bør du gøre dig nogle tanker om skoene. Tanker som kan hjælpe dig med at vælge de rigtige vandresko.

Det første du må tænke på før købet af vandresko, er hvilket behov du har når du skal vandre. Skal du gå en krævende fjeldtur med sten og klipper, ujævnt terræn, eller er det rolig vandretur med blødere underlag og mindre bakker? Er det et regnfuldt og fugtigt område, eller tørt og varmt? Behøver du god støtte til dine ankler, og hvor tung oppakning skal du have med dig?

 

Vandrestøvler eller vandresko?

 

Vandresko og vandrestøvler er forskellige, og er designet med forskellige brug for øje.

Vandrestøvler har en mere robust opbygning, og er tungere. De skal nemlig både kunne bære din vægt, og en tung oppakning over lange strækninger, både ligeud, opad og nedad. Støvlerne har også et højere skaft for god støtte rundt om anklen, og en kraftigere sål, som beskytter mod sten når du går. Disse er også udstyret med en tåhætte, og hælkappe som også beskytter.

Vandreskoene har ofte et lavere skaft og ingen ankelstøtte. Disse er mere fleksible og er noget lettere end de fleste vandrestøvler, og egner sig godt til de enklere dags- og heldagsture i lettere terræn. Sålen er noget mindre kraftig, men er lige så gode til at stå fast.

 

Bred eller smal vrist?

 

Måske har du hørt, at man ikke skal tage på lange gåture i nye sko, da gnavesår opstår før du har taget den første spisepause. Men her gælder det om, at kende sine fødder rigtigt, og vide om man har en bred eller smal vrist. Skoen skal fra første øjeblik føles behagelig på foden, og ikke klemme unødvendigt.

Mange vandrestøvler er blevet designet for at passe til hele nordiske marked, hvor vi ofte har en bredere vrist. Disse sko gør det nemmere for brede fødder at få et stabilt fodfæste, når man går, og fordeler vægten lige ud på storetåen og de andre tæer. Der findes også sko specielt designet for en dame vrist, hvor pasformen er noget smallere.

Prøv altid begge sko, og mærk godt efter om de sidder som de skal. Snør skoene og mærk hvordan de sidder. Husk at bruge de sokker som du skal bruge på din vandretur, så du er sikker på at vælge den rette størrelse.

Du skal kunne have plads til en finger i mellem hæl og sko, når du har tæerne helt fremme.

Indersålen kan heldigvis nemt byttes ud hvis du har behov for mere støtte i vristen, bedre affjedring eller en mere åndbar sål. For at skræddersy skoene bedst til dine behov, anbefales det at bytte sålerne ud som følger med skoen, til en sål i bedre kvalitet, som passer præcis til dine behov.

 

Sokker til vandreture

 

De sokker du bruger, når du er ude at vandre, har stor betydning for, om dine vandresko eller vandrestøvler begynder at gnave. Som sagt tidligere, er det enormt vigtigt også at have de rigtige sokker på, når du prøver støvlerne eller skoene den første gang.

Prøver du dine vandrestøvler eller vandresko med dine normale tynde sokker, og tager afsted på vandretur med tykke uldsokker, er det klart, at din støvler eller sko hurtigt vil begynde at gnave relativt hurtigt på turen – og så bliver det ikke en sjov vandretur!

Hvis du vandrer meget, anbefaler vi at købe flere vandresko eller vandrestøvler til forskellige sæsoner. Det gør det bl.a. muligt at bruge tynde sokker om sommeren, og tykke sokker om vinteren, så du hverken sveder eller fryser, når du er på vandretur.

 

Materiale til vandresko og vandrestøvler

 

Der findes forskellige materiale som bruges til vandrestøvler og vandresko, som giver forskellige kvaliteter. Det mere kraftige materiale finder du på vandrestøvler, og lettere materiale på vandresko.

Læder er et sikkert valg når du vil have en sko som garanteret holder vand ude, og som er lette at vedligeholde. Læder er også tungere, og vil lettere gå op i kanten hvis du går meget i dem på sten og krat. Det er et materiale som over tid vil forme sig efter foden, og er solid og robust i alt slags vejr.

 

Nubuck er et blødere skind som er behandlet for at få en grovere tekstur, end den typiske fuldlæder. Dette er et åndbart og slidstærkt materiale, men behøver mere vedligeholdelse for at holde på egenskaberne. Nubuck kan blive misfarvet ved regn, men genopretter sin normale farve ved tørring.

Omvendt læder bliver brugt mere og mere på både vandrestøvler og vandresko, hvor skindets kødside vender ud, og fuld læderet indad. Dette giver det en grovere tekstur end både Nubuck og fuldlæder, og resultatet er en ekstrem slidstærk og vandtæt sko, som tåler kontakt med sten og krat.

Syntetiske materialer findes oftest på hikingsko, hvor materialet er brugt for at holde vægten nede, og for at få en fleksibel overside. Mange vandrestøvler kommer med en kombination af syntetisk tekstil og skind, hvor resultat bliver en let støvle, med stabiliserende elementer fra skindet.

Gummi er udstyret på en del vandrestøvler som ekstra beskyttelse fra sten og krat. Disse kommer som enten hel-galocher eller delvis på de mest udsatte områder som hæl og tå partiet.

 

Membran - GORE-TEX og mere

 

De fleste vandresko og vandrestøvler, sælges i dag med en eller anden form for membran. Membran har åndelig og vandtætte egenskaber, og kan genkendes ved enten GORE-TEX®-mærket, eller skoens egenudviklet mærke i overdelen.

Membranen ligger som en hinde inden for ydermaterialet, og forhindrer de store vandmolekyler i at trænge ind, mens de små fugtmolekyler kan trænge ud.

Man behøver ikke membran, hvis man er sikker på at området man skal gå i er tørt. Skal du vandre i varmere, tørre områder kan det være klogt at vælge en sko, som ikke har membran, men som er udstyret med en åndbar overdel, eller har fugttransporterende egenskaber i sålen.

Imprægnering er vigtigt, selv om membranen holder dig tør fra mose fugt og regn, kan den få problemer hvis den skal klare udfordringen alene. Materialet i yderdelen, hvad enten det tekstil eller læder, vil over tid trække mere vand til sig, og gøre membranen tung og vanskelig at tørre. Hvis dette får lov at fortsætte, vil membranen til sidst mugne, og miste sin beskyttende egenskaber. Derfor er det vigtigt fra første dag, at du giver vandrestøvlen eller vandreskoen, den rigtige overfladebehandling.

Ved skind- og læder overflader vil det være bedst at smøre skindet med en voks, men det fungerer også med en spray imprægnering.

Ved tekstil-overdele vil en spray gøre jobbet effektivt. Før påføring må du sikre at skoen er tør og ren. Ved nogle lædersko vil det være bedst at fugte skindet lidt, før du påfører voksen. Imprægneringen øger modstandsdygtigheden til støvlerne betragteligt, og må jævnligt påføres hvis du går i meget vådt terræn.

Hos os XXL vil du altid kunne finde hjælp og vejledning, når du skal vælge nye vandrestøvler eller sko, uanset hvad du skal bruge dem til.

Nu da du har læst denne guide igennem, vil du finde det nemmere at være mere målrettet, når du skal finde og vælge dine næste par sko til dine kommende vandreture i naturen.

Rigtig god tur!

Guides, Tips & Råd
Til toppen