Vi lukker permanent XXL.dk Læs mere her

Vedligeholdelse af løbebånd

Vedligeholdelse af løbebånd

Når du betaler mange tusinde kroner for et løbebånd, er det naturligt at forvente, at det holder længe. Skulle der opstå fejl med båndet, har XXL gode serviceordninger. Garantien forudsætter imidlertid, at du foretager vedligeholdelse iht. til brugsanvisningen. Den enkle vedligeholdelse er den vigtigste. Aftør sved efter brug, og sørg for at tørre støv af løbebåndet med jævne mellemrum. Husk at bruge et alkoholfrit rengøringsmiddel, så slipper du for, at konsollen bliver ødelagt eller bliver bleg. Herudover anbefaler vi, at du vipper løbefladen op efter brug. Så undgår du, at der samler sig en masse støv der. Du bør månedligt tjekke, at konsollen, håndtag, bageste rulle og fodskinner fungerer, som de skal, og at alle bolte og skruer sidder stramt. Udskift ødelagte dele efter behov. Løbepladen skal desuden smøres jævnligt. For nogle er det tilstrækkeligt med 2-3 gange om året, andre har brug for smøring hver måned. Brugsanvisningen vil normalt give en indikation af, hvor ofte det bør gøres. Enkelte løbebånd skal smøres med smøremiddel, som indeholder silikone, andre med middel uden silikone. Tjek i brugsanvisningen for at finde ud af, hvad der gælder for dit bånd. Hvis du under løbet mærker, at fladen “rykker”, det vil sige, at du får følelsen af, at det slipper lidt bag til, når du gennemfører løbebevægelsen, kan det være på tide at stramme fladen. Dette gøres nemt med en unbrakonøgle, hvor du strammer de to skruer i løbefladens modsatte ende i forhold til motoren. Får du problemer, kontakter du selvfølgelig bare service for at få vejledning og hjælp.

Her finder du alle vores løbebånd.

close icon

Velkommen til vores nye e-handel! Klik her for at komme retur til den normale xxl.dk