Vi lukker permanent XXL.dk Læs mere her

Plogging og trailskrald - ryd op i naturen, mens du løber

Vil du samle affald mens du jogger? Med plogging kan du gøre noget godt for både din egen sundhed og for miljøet. Her får du en forklaring på, hvad plogging er, og hvorfor det er blevet så populært.

Nyheder om fugle, fisk og andre dyr med maven fuld af plastik dukker stadig oftere op. De billeder, der følger med nyhederne, vidner om grusomme skæbner for dyrene.

Og tallene taler deres tydelige sprog. Hvis dagens udvikling fortsætter, vil der inden år 2050 være mere plast end fisk i havene.

Hvis vi alle bidrager til, at mindre affald havner i naturen og i stedet havner i affaldskurven og går til genbrug, kan vi forhindre, at de dystre spådomme går i opfyldelse. En måde at bidrage på, er at deltage i fænomenet plogging – en trend der er steget i de seneste år. 

HVAD BETYDER PLOGGING?

Ordet “plogging” - også kaldet trailskrald - stammer fra det svenske “plocka” (samle) og jogge og handler om at samle affald op, mens du løber. Ved at plogge bidrager du både til din egen form og til at undgå, at plast og andet affald havner i naturen eller i maven på en fisk eller en fugl. En ekstra bonus er, at dit nærmiljø bliver bedre!Hvorfor er plogging så populært? Efter at svenskerne satte plogging på landkortet, har aktiviteten spredt sig til en række lande. På Instagram og Facebook finder du plogging-konti og -grupper oprettet af miljøbevidste og træningsivrige mennesker fra stort set hele verden, fra Norden til lande som Indien og Argentina. I Danmark blev Facebook-gruppen "TrailSkrald" i 2018 så populær, at den blev omtalt i flere medier, hvilket viser at fænomenet trailskrald i høj grad også har vundet indpas i Danmark. I en tid, hvor stadig flere bliver bevidste om de miljø- og klimaudfordringer, kloden står over for, er det ikke underligt, at plogging er blevet populært. Når du plogger, gør du noget godt – både for din sundhed og for miljøet.

HVORDAN KOMMER JEG I GANG MED PLOGGING?

Alt, du har brug for til at komme i gang med plogging, er løbesko, træningstøj, en affaldspose og handsker, så du slipper for at bruge de bare hænder til at samle det affald op, du finder på gaden. Som en ekstra bonus får du lidt ekstra styrketræning ved at lave en knæbøjning for at samle det affald op, som du finder. 

KREATIVE VARIANTER AF PLOGGING

Synes du, det er lidt kedeligt at løbe rundt alene og samle affald? Ring til en ven – eller fem – og få dem med. Det giver desuden mulighed for at kombinere affaldsindsamling med endnu sjovere træningsture.

PLOGGINGSTAFET

Hvad med at prøve en ploggingstafet? Inddel jer i hold. Førstemanden på hvert hold skal indsamle tre stykker affald, før han eller hun skal skifte med den næste person på holdet. Det vækker garanteret konkurrenceinstinktet hos alle.

KREATIVE VARIANTER AF PLOGGING

Synes du, det er lidt kedeligt at løbe rundt alene og samle affald? Ring til en ven – eller fem – og få dem med. Det giver desuden mulighed for at kombinere affaldsindsamling med endnu sjovere træningsture. 

PLOGGINGSTAFET

Hvad med at prøve en ploggingstafet? Inddel jer i hold. Førstemanden på hvert hold skal indsamle tre stykker affald, før han eller hun skal skifte med den næste person på holdet. Det vækker garanteret konkurrenceinstinktet hos alle.

STYRKETRÆNING MED PLOGGING I PAUSEN

Affaldsindsamling er også ideel at kombinere med styrketræning med egenvægt. Lav en styrkeøvelse, for eksempel pushups, før en pause bruges til at løbe og samle mindst et styk affald op. Lav derefter en ny øvelse. Fortsæt, indtil nærområdet er ryddet, du har fået pulsen op, og musklerne er trætte. Her kan man enten have én base, hvor alle øvelserne gennemføres, eller kan man dække et større område ved at bevæge sig til nye steder til gennemførelse af øvelser. Bestem på forhånd øvelser og steder, du kan stoppe for at gennemføre dem, eller gå efter indfaldsmetoden. Foretrækker du at gå en tur? Uanset om du motionerer, går en tur med hunden eller skal ned til butikken, så er det en god ide at kombinere det med en mikroindsats for miljøet ved at samle affald op, du møder på turen. Det måske allervigtigste ved fænomenet plogging er nemlig, at det har medvirket til at fremhæve vigtigheden af, at vi alle kan bidrage, først og fremmest ved ikke at smide affald i naturen, men også ved at samle det affald op, der allerede er havnet i det fri, og på den måde reducere den mængde affald der havner i naturen. Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Fortsæt med plogging – også dig!

XXL OG MILJØ

Hos XXL er vi optaget af at indføre tiltag, som medvirker til at reducere vores klima- og miljøaftryk, og bæredygtighed og etik er vigtige indsatsområder for os. Blandt de initiativer, vi tager, er reduktion af brugen af plastemballage, installation af solcelleanlæg, som leverer strøm til varehusene og øget brug af mere miljøvenlig transport. Læs mere om XXL og bæredygtighed hér


LÆS OGSÅ:
- GUIDE TIL LØBESKO

close icon

Velkommen til vores nye e-handel! Klik her for at komme retur til den normale xxl.dk