Vi lukker permanent XXL.dk Læs mere her

ALT OM ELCYKLER – NYTTIG VIDEN, FAQ OG TEKNIK

Flere og flere køber en elcykel, mens andre stadig ikke kan se formålet. Det er meget at vælge imellem og mange anvendelsesområder, og det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvordan du vælger den rigtige elcykel. Læs med her på siden, og bliv klogere på, om en elcykel er noget for dig, samt hvilken elcykel, der er den rigtige til dit behov.

NYTTIG VIDEN OM ELCYKLER

I dette afsnit har vi samlet de ting, vi mener er de vigtigste at vide noget om, inden du beslutter dig for at købe en elcykel – herunder information om batteriet, motoren og rækkevidde.

Måske er du også interesseret i at læse, hvordan dine cykelture i vinterhalvåret bliver sikre og behagelige.

BATTERI

Batteriet i en elcykel er en af de vigtigste dele, da det er her fra motoren får sin energi. De fleste batterier i elcykler er baseret på Litium-Ion-teknologi, som gør batterierne nemme at lade op og bruge, og også gør at batterierne selvaflader meget lidt. Li-Ion-batterierne på de elcykler, XXL sælger, tåler 600 - 1000 ladecyklusser – det vil sige 600-1000 opladninger af batteriet.

OPLADNING

Følg altid den opladningsvejledning, der følger med elcyklen for at opnå optimal levetid og gavn af batteriet. Li-Ion-batterier tåler drypvis opladning, men det er en god idé at lade batteriet gå tomt en gang imellem. Det skal ikke drænes helt, for det skader batteriet. Følg indikatoren på elcyklen. Når den siger, at batteriet er tomt, skal du ladet det op. Hvor lang tid din elcykel er om at lade op afhænger af flere ting. De elcykler, du finder i vores sortiment har en ladetid på 4-6 timer.

OPBEVARING OG VEDLIGEHOLDELSE AF BATTERIET

Når det er koldt, bør du afmontere batteriet til din elcykel og opbevare det indenfor, hvis din elcykel står udendørs. Står cyklen i en garage eller et skur kan batteriet blive siddende på. Hvis du har behov for at langtidsopbevare batteriet, hvor det ikke er i brug, bør det være cirka 50-70% opladet. Tjek batteriet hver anden måned, så det ikke selvaflader.

Korrekt håndtering og vedligeholdelse gør, at batteriet holder meget længere. Brugte elcykelbatterier bør indleveres på kommunale genbrugsstationer, så de kan blive bortskaffet korrekt.

MOTOR

Elcykler har en lille elektromotor, som kobles til og fra, når du træder. Der er altså ingen fare for, at cyklen kører fra dig. Motoren holder op med at assistere ved 25 km/t., og den maksimale motorkapacitet på en elcykel er 250 W. Enkelte motorer har en højere effekt end 250 W ved start, men falder ned på 250 W efter nogle sekunder. Det giver en bedre acceleration, og du kommer hurtigere i gang.

RÆKKEVIDDE

Hvor langt du kan køre på din elcykel på én opladning afhænger af flere faktorer. De elcykler, vi forhandler kører omkring 40-60 km på en opladning. Stigninger, nedkørsler, acceleration, start/stop, ryttervægt, cykelvægt, underlag, dæk, luftmodstand, gearing, bagage og din egen indsats er alt sammen faktorer, som påvirker din rækkevidde.

En lavere udetemperatur vil reducere batterikapaciteten, fordi den indre modstand i batteriet øges. I kulde vil trykket i dækkene desuden reduceres, så rullemodstanden bliver højere. Det kan der kompenseres for ved at fylde lidt mere luft i dækkene om vinteren.

Læs om vores cykelservice her.

FAQ OM ELCYKLER

I det følgende kan du læse svarene på ofte stillede spørgsmål om elcykler. Bliv klogere på elcykler generelt, og find ud af, om det er noget for dig.

Læs også om, hvordan du vælger en cykel i den rigtige størrelse.

HVAD ER EN ELCYKEL?

En elcykel er en cykel med en elektrisk hjælpemotor. Elmotoren giver dig hjælp til at træde, så du kan komme nemmere og hurtigere frem. Det er et lovkrav, at motoren kobler fra ved 25 km/t, så højere hastighed skal du selv bidrage til.

Elcykler er ligestillet med almindelige cykler i trafikken, og elcyklisten skal derfor følge de almindelige love og regler for cyklister. Brug af elcykel kræver ikke kørekort, så alle kan bruge en elcykel.

HVORDAN VIRKER EN ELCYKEL?

Når man cykler på elcykel, skal man pedalere – ellers virker motoren ikke. Hvis man ikke træder hårdt nok, men kun sidder og kører rundt med benene for at få motoren i gang, tappes batteriet hurtigt. I disse tilfælde vil elcyklen ikke kunne køre den angivne rækkevidde, eftersom motoren i en elcykel kun er beregnet som hjælpemotor.

HVEM HAR BRUG FOR EN ELCYKEL?

En elcykel henvender sig til alle cyklister. Fordelen ved at købe en elcykel frem for en almindelig cykel er, at den er lettere at cykle på, hvilket gør det nemmere at tage sig sammen til at tage cyklen på dage, hvor du normalt ville vælge en anden løsning. Alle kan derfor have gavn af en elcykel.

Pas på dit hoved - husk cykelhjelmen!

HVORFOR SKAL JEG VÆLGE EN ELCYKEL?

Hvis dét at købe en elcykel får dig til at cykle hele eller dele af året i stedet for eksempelvis at køre i bil, så er der god økonomi i at købe en elcykel. Elcyklen er særdeles anvendelig. Den er nem og behagelig at køre på, og selvom den har en hjælpemotor får du stadig motion.

HVILKEN TYPE ELCYKEL PASSER TIL MIG?

Generelt er det vigtigt at kende hvilke dine behov, inden du køber en elcykel, da du på den måde har større sandsynlighed for at købe en cykel, du bliver rigtig glad for i længden. Hvis du cykler meget og langt, har du brug for en elcykel i en bedre kvalitet, end hvis du kun skal køre ned og købe ind 2-3 gange om ugen. Kvalitet koster stadigvæk lidt mere, både når det gælder udstyr og motorer. Hvis du planlægger at bruge elcyklen meget, betaler det sig helt klart på lang sigt at købe en bedre kvalitet.

Dyrere cykler har en generel bedre teknisk kvalitet med et lettere og kraftigere batteri, mindre vedligeholdelse, bedre kraft fra elmotoren, mere gennemtænkte løsninger, flere gear, lavere vægt og bedre balance. Du får ofte også en bedre cykeloplevelse end med de billigste modeller.

Skal du have dit barn med på cyklen? Se vores udvalg af cykelstole til børn.

HVILKEN TYPE UDSTYR SKAL JEG VÆLGE?

Jo bedre udstyr, du vælger på den elcykel, du køber, jo dyrere bliver den. Alle de elcykler, XXL sælger, har en god kvalitet, og vi har elcykler, der passer til enhver smag og ethvert budget. Hvis du er vant til skivebremsernes kontante og giver en god opbremsning, så bør du måske overveje også at få skivebremser på din elcykel. Hvis du er vant til at have mange gear, kan du med fordel vælge en elcykel, der også har mange gear. Valget af udstyr på elcykler er smag og behag nøjagtig som med traditionelle cykler.

Se vores udvalg af reservedele til elcykler her.

LARMER EN ELCYKEL?

Nej, der kommer ikke meget lyd fra en elcykel. Moderne, børsteløse elmotorer kan næsten ikke høres, og hvis du cykler i trafik, vil du ikke lægge mærke til det. Hvis du cykler på en øde landevej en tidlig søndag morgen, så vil fuglesangen være akkompagneret af en svag lyd, men det er ikke meget højere end almindelig hjulstøj. På en forhjulsmonteret motor vil du høre lidt mere lyd, fordi motoren er monteret foran dig.

HVOR SIDDER BATTERIET?

Batteriets placering på en elcykel er vigtig, fordi det påvirker afbalanceringen og dermed håndteringen af cyklen. Batteriet kan sidde flere steder. Ofte sidder det i bagagebæreren eller på den nederste stang i stellet. God vægtbalance, geometri og håndtering kendetegner de fleste elcykler af god kvalitet, da de er bedre designet og mere gennemtænkte.

TEKNISKE DATA

Der er mange tekniske ting at forholde sig til, når det kommer til elcykler. Læs videre her og find ud af, hvad watt, volt og amperetimer mm. betyder for dig i praksis.

Læs også vores guide til cykelmontering.

KONTROLMODUL

Kontrolmodulet på styret er selve hjernen i den elektriske drift på en elcykel. Den styrer effekten på motoren, og skærmen viser ofte den afgivne effekt, den resterende rækkevidde, status for batteriet, turens distance, totaldistance, hastighed, gennemsnitshastighed mm. Selve skærmen er enten af LCD- eller LED-type. LED er en lidt nyere, skarpere og lidt mere strømbesparende løsning end LCD, men begge typer er gode. De viste data varierer mellem de forskellige elcykler. Som regel kan man justere, hvor megen hjælpedrift man ønsker fra motoren via de 3-6 trin på kontrolmodulet.

MOTORSENSOR

Der sidder en sensor på elcyklen, som registrerer, om pedalerne er i bevægelse eller ej. Hvis pedalerne bevæges, vil motoren automatisk sætte ind efter op til en halv omdrejning på pedalerne. Motoren kører til man holder op med at træde i pedalerne.

Der anvendes to typer motorsensorer til motorstyringen på elcykler: Hastighedssensor (speed sensor), som måler elcyklens hastighed, og som ofte anvendes oftest på elcykler i de lavere prisklasser, og momentsensor (torque sensor), som måler omdrejningsmomentet, og som ofte anvendes på dyrere elcykler.

HASTIGHEDSSENSOR

Normalt sidder motorens hastighedssensor i cyklens krank, hvor den registrerer pedalernes omdrejninger. Der vil normalt være en forsinkelse, fra du træder, til sensoren registrerer, at pedalerne er i bevægelse. En del cykler er udstyret med gashåndtag, der kan kompensere lidt for forsinkelsen. Hastighedssensoren afbryder desuden motoren, når de 25 km/t er nået, så denne type sensorer har to opgaver.

MOMENTSENSOR

Momentsensoren måler normalt omdrejningsmomentet på kæden og reagerer, idet kæden strammes. Det giver en hurtigere respons og større kraft fra første tråd, og motoren reagerer hurtigt i forhold til den kraft, du bruger – også undervejs på turen. Mere kraft med benene giver større effekt fra motoren og vice versa. På centermonterede og baghjulsmonterede motorer er momentsensoren integreret i motoren sammen med en hastighedssensor, som afbryder strømmen, når cyklen når op på 25 km/t. Den har altså særlige sensorer til de enkelte opgaver.

BREMSESENSOR

Nogle elcykler har også en bremsesensor, der kobler elmotoren fra, når du bremser. Enkelte elcykler har også en sensor og en løsning til regenerering/oplading ved bremsning, men dette er ikke særlig udbredt.

Husk at vedligeholde din elcykel. Se udvalget af vedligeholdelsesprodukter nu.

MOTORENS PLACERING

Motoren i en elcykel kan være monteret tre forskellige steder: Ved forhjulet, centralt på stellet eller ved baghjulet.

FORHJULSMONTERET MOTOR

En forhjulsmonteret motor giver forhjulstræk og er en billigere løsning, som fungerer godt. Motoren sidder i navet på forhjulet, hvilket betyder, at man i virkeligheden får tohjulstræk, da man selv tilfører kraft til baghjulet. Fordelen er, at det er meget enkelt at afmontere og vedligeholde motoren. En forhjulsmonteret motor giver en lidt uvant cykelfølelse, fordi man er vant til baghjulstræk på en cykel, og den gør det lidt tungere at køre forhjulet op over kanter. Denne type motor giver ofte et lidt lavere omdrejningsmoment end de to andre og er derfor bedst egnet i byen og i lidt fladere terræn.

CENTERMONTERET MOTOR

En centermonteret motor går direkte på drivlinjen og giver træk på baghjulet. Man har kraften på kranken, som man selv overfører kraft til, og kraften er kontant og konstant. Kraften overføres til baghjulet via kæden. Baghjulstræk vil opleves som noget bedre op ad bakke og det giver en mere forudsigelig cyklefølelse, da alle traditionelle cykler har baghjulstræk. Med en centermonteret motor skal man anvende de rigtige gear for at få den optimale effektudnyttelse, men det lærer man hurtigt. En centermonteret motor opleves ofte som kraftig.

BAGHJULSMONTERET MOTOR

En baghjulsmonteret motor giver selvfølgelig også baghjulstræk og er en udbredt og komfortabel løsning. Vægt og placering er som på en forhjulsmonteret motor, men motoren sidder så i baghjulets nav. Det giver en meget diskret placering og mindre støj, da motoren er placeret bag ørerne.

Den gode cykeltur kræver luft i dækkene. Find din nye cykelpumpe her.

WATT = STRØMFORBRUG

Watt (W) har du sikkert hørt om før, på f.eks. lyspærer. Watt er den hastighed, elektrisk strøm forbruges med, altså hvor hurtigt kraften løber ud af beholderen. Jo lavere watt-/strømforbrug, jo længere har du strøm på din elcykel.

VOLT = SPÆNDING

Volt (V) er spændingen på batteriet, som leverer strømmen til elmotoren. Hvis du øger spændingen, øger du også potentialet for den kraft, du overfører fra batteriet til motoren og derfra til drivhjulet. Der er altid lidt effekttab på overføringen af kraften. Ofte styres spændingen på dyrere elcykler af en elektronisk styreenhed, der optimerer spændingen i forhold til brug og belastning. Elcykler leveres normalt med batteri og motor på 24 eller 36 volt. 48 volt er den maksimale tilladte batterispænding på en elcykel i Danmark.

AMPERETIMER = BATTERIKAPACITET

Amperetimer (Ah) er strømforbrug over tid og giver normalt en god indikation af elcyklens rækkevidde. Batterikapaciteten for elcykler ligger normalt på mellem 7 og 17 Ah.

WATT-TIMER = ENERGIFORBRUG OVER TID

Watt-timer (Wh) er batteriets kapacitet over tid. Watt-timer fortæller dig, hvor meget strøm, du har til rådighed over tid, og antyder, hvor stor rækkevidde du i teorien får.

Hvis man ganger volt og amperetimer, får man watt-timer. Hvis batteriet er på 36 V og batteriet på 8,8 Ah, så har du altså 316,8 watt-timer til rådighed. Det betyder, at du har 316,8 watt i én time, eller 1 watt i 316,8 timer osv. Et 36 V-batteri med 400 Wh er således på 11,1 Ah.

Beskyt din elcykel mod tyveri med en godkendt cykellås.

close icon

Velkommen til vores nye e-handel! Klik her for at komme retur til den normale xxl.dk