Denne hjemmeside benytter cookies Okay, jeg forstår
All Sports United

Kundeservice

Nordens største forhandler af sportsudstyr

Levering

- Hurtig levering

Vi tilbyder hurtig levering på blot 1-4 dage i hele landet. Fri fragt ved køb af vare for over 299,-* Undtaget herfor er dog bestillingsvarer, cykler og ski.

Læs mere

Betaling

- Sikker betaling

Del din betaling op på mellem 3-36 måneder, betal på faktura eller betal straks online via Visa/Visa Electron, Maestro eller Mastercard. Valget er dit!

Læs mere

Bytte & retur

- 365 dage

Vi tilbyder 365 dages penge tilbage garanti, fra den dato, du har bestilt din vare, og gratis retur samt ombytning. Det skal være nemt at handle hos os!

Læs mere

Tilmeld dig

- De seneste nyheder

Som abonnent forkæler vi dig med eksklusive tilbud, sæson nyheder og vores bedste tips & tricks! Du deltager samtidig alle vores konkurrencer!

Registrer dig

Guide /

Løbebånd Tips & Råd

Treadmill running legs.jpg

 Dette bør du tænke på, når du vælger løbebånd

 
Med et løbebånd derhjemme har du løbetræningen lige ved hånden hele året. Du slipper for, at dit løb begrænses af is og glat føre, træningscenterets åbningstider og børn, der skal passes, når de er kommet i seng, men kan i stedet træne nøjagtigt som det passer dig.
Der findes en række forskellige løbebånd, og det er vigtigt at vælge et bånd, som passer til dit behov. Herunder finder du derfor en række tips til det, du bør tænke på, når du vil købe et løbebånd.
 
Løbefladen
Størrelsen på løbefladen, altså hvor megen plads du har at løbe på, er vigtig for en god løbeoplevelse. 
Fladens bredde er mindre vigtig, men en bredere flade kan give en lidt større følelse af tryghed.
Fladens længde er vigtigere. Til dig, der elsker at løbe hurtige intervaller, og særligt hvis du har lange ben, vil en længere løbeflade (gerne 150 cm eller mere) give dig mere plads til virkelig at trække din løbebevægelse ud.
 
 
Løb er generelt en stor belastning for dine led, og særlige knæene. Derfor er det vigtigt, at løbefladen har god en dæmpning. Desuden har man som regel forskellige præferencer, når det gælder, hvor hårdt et underlag der giver den bedste løbeoplevelse. Nogle foretrækker et blødt underlag, mens andre foretrækker et fastere underlag for bedre respons i trinnet. Graden af dæmpning og fladens fasthed varierer fra model til model. Vælg derfor et bånd, som passer til dine præferencer.
Løbefladen kan hæves foran, så man løber op ad bakke. Løb op ad bakke er en effektiv måde til at øge træningsintensiteten samtidigt med, man reducerer leddenes belastning. Hvor mange stigningsniveauer, der findes, varierer fra bånd til bånd. Vil du træne løb op ad bakke, bør du f.eks. vælge et bånd, som kan indstilles til en stigning på mindst 10 %. 
 
Motor
De fleste løbebånd har en topfart på 16 km/t. eller mere. Til en almindelig “joggingtur” rækker dette til de allerfleste. 
 
Men er du glad for at løbe intervaller, går det gerne hurtigere. Med kortere arbejdsperioder kan du holde en højere hastighed, særligt hvis du træner korte intervaller. Så er det måske ikke nok med en topfart på 16 km/t. En fart op mod 20 km/t, er ikke usædvanlig for en person, som jævnligt træner løb, og så skal du vælge et løbebånd, som kommer højt nok op i hastighed.
 
Motoren er vigtig for mere end topfarten. Lige så vigtig er selve motorkraften. Når motoren driver løbefladen rundt, er det vigtigt, at den er kraftig nok til, at hastigheden på løbefladen opretholdes, selvom du bremser den med hele din kropsvægt, hver gang du sætter foden ned. En for svag motor vil give en oplevelse af, at løbefladen “rykker”, mens du løber. Til dig der skal bruge båndet til at løbe – og ikke til at gå – på, vil en kontinuerlig motorkraft på 2 hk eller mere sikre en god løbeoplevelse. 
 
 
Motorkraften giver også en indikation af, hvor meget et løbebånd tåler at blive brugt. Jo kraftigere motor, jo lavere omdrejningstal kan motoren køre med, noget der giver mindre slitage. En kraftig motor betyder med andre ord, at du kan løbe længere og oftere. Tommelfingerreglen er, at løbebånd med mindre end 2 hk ikke bør benyttes mere end én time om dagen. Skal løbebåndet benyttes i mindst tre timer i gennemsnit pr. dag, bør du have mindst 3 hk. 
 
Bemærk, at der findes to typer af løbebåndsmotorer, kaldet AC og DC. DC-motorer er til hjemmebrug, og det er DC-motorer, denne vejledning er beregnet til. 
 
Kontrolenheden
Kontrolenheden er det sted, du styrer hastighed, stigning, træningsprogrammer osv. På skærmen aflæser du data, som puls, afstand du har løbet og dine indstillinger, mens du løber. 
For en god løbeoplevelse er det vigtigt, at kontrolenheden har store, tydelige knapper, som er nemme at trykke på i fart. 
 
På mange løbebånd er de vigtigste knapper også placeret flere steder (f.eks. på håndtagene), så det f.eks. bliver endnu nemmere at justere hastigheden, mens du løber, samt hurtigtaster som justerer hastighed og stigning direkte til prædefinerede niveauer, så du slipper for at trykke mange gange eller holde knappen inde længe. 
 
Store knapper med korrekt placering er særlig vigtig ved intervaltræning, hvor man ofte justerer og har behov for hurtige justeringer. 
 
 
Træningsteknologi
De fleste løbebånd leveres med nogle færdige træningsprogrammer i kontrolenheden. Dette kan være intervalprogrammer, “op ad bakke”-programmer, vægtreduktionsprogrammer osv. Nogle har også mulighed for, at du kan lave dine egne træningsprogrammer, som lagres i kontrolenheden. 
 
 
Enkelte løbebånd har desuden mulighed for at bruge internettet til at få endnu mere ud af løbebåndet. 
 
Ifit
Dette er en abonnementsbaseret app, der gør træningen sjovere, og som hjælper dig med at nå dine mål. For at bruge appen skal du have et løbebånd, som er kompatibel med Ifit. 
 
Så får du adgang til rigtig mange muligheder:
Lave ruter i Google Maps 
Se billeder fra Google Street View, mens du løber 
Føle at løbebåndet justerer hældningen efter terrænet 
 
Desuden får du adgang til hundredvis af træningsprogrammer. Her finder du alt fra programmer til vægtreduktion, træning til løb på alle konkurrencedistancer, styrkeprogrammer, mobilitetsprogrammer og meget, meget mere. Du kan deltage i diskussionsforummer, logge træning, planlægge træning og meget mere. 
Abilica Stream Technology
 
Dette er en gratis teknologi, men det er en forudsætning, at du har et Abilica Stream-løbebånd og en tablet eller en smartphone. 
 
Løbebåndet kobles til tabletten/smartphonen med Bluetooth, og via en gratis app (Run on Earth) kan man vælge en rute i Google Maps – hvor som helst i verden. 
 
Mens man løber, ser man kontinuerligt billeder fra Google Street View, og løbebåndet juster løbefladens hældning i forhold til terrænet på den rute, du har valgt (med undtagelse af bakker ned ad, der bliver flade på løbebåndet). Efter løbeturen kan du dele træningsturen på sociale medier. 
 
 
Plads og støj
Et løbebånd er et stort apparat. På de fleste løbebånd kan du i dag løfte løbepladen op til bagkanten, når den ikke er i brug, så båndet ikke optager for megen gulvplads. Dette forhindrer også, at der samler sig støv under løbebåndet. 
 
 
Der er alligevel nogle enkle ting, du skal huske vedr. placering af løbebåndet:
 
Motoren bør ikke stå helt inde i et hjørne. Motoren genererer megen varme, som skal kunne bortventileres. 
Du bør have mindst 220 cm til loftet. Løbefladen løfter dig 10-30 cm op fra gulvet, og det er normalt, man laver et lille hop i løbebevægelsen. Så er det dumt at slå hovedet op i loftet.
Du bør have en underlagsmåtte under løbebåndet. Denne beskytter gulvet og reducerer den støj, som løbet genererer. 
Har du små børn i huset, bør du placere løbebåndet, så du kan se, om der kommer et barn på alle fire. Det gør ondt at forsøge at krybe op på et løbebånd i fart.
 
 
Guides, Tips & Råd
Til toppen